SVINKLØV BADEHOTEL



I går var en dag i kærlighedens tegn – for K og jeg skulle fejre at vi har været kærester i præcis to år. Jeg havde længe drømt om at besøge Svinkløv Badehotel – så med solen skinnende højt på himlen var det den perfekte destination. Jeg blev helt paf da jeg steg ud af bilen – for det var faktisk endnu smukkere end jeg havde forstillet mig. Vi fik et bord med udsigt ud over vandet og klitterne. Inde på hotellet var alt lyst og personalet var klædt præcis som i serien Badehotellet. Vi bestilte et glas kold hvidvin og de fineste tarteletter jeg nogensinde har set. Solen bagte på vores kinder, maden smagte himmelsk og vinen var iskold. Bagefter hoppede jeg i min badedragt og tog en dukkert i det vilde havvand, K stod på sidelinjen og nød synet. Vi blev på vej enige om at den dag vi skal giftes, skal det holdes der.

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.