SISSEL EDELBO / BÆREDYGTIGHED

En indisk kvinde med den smukkeste mørke hud, kulsorte lokker, udsmykket med traditionelle detaljer. Sissel Edelbo‘s kimonoer er syet af indiske sarier i de smukkeste farver og mønstre.

Jeg har digtet min egen historie til min kimono – som jeg holder hemmelig, den får mig til at føle mig heldig og smuk når jeg bære kimonoen. Historien er hemmelig, fordi jeg synes magien forsvinder, hvis jeg afsløre den. Kvinden som har båret disse tekstiler har sat mine tanker i gang, tanker om den verden vi lever i og hvad jeg egentlig selv gør i forhold til bæredygtighed/genbrug. Jeg gør selvfølgelig flere ting, men jeg har valgt at sætte fokus på noget som er relevant i forhold til min blog.

Gammelt ud – nyt ind:

Tekstil branchen er meget forurenende, så det er et af de steder jeg prøver at gøre en smule. Jeg har meget tøj, men jeg har en lille regl som jeg næsten altid følger og den gælder både dyre og billige køb. Før jeg køber nyt sælger jeg ud af noget af det jeg har, så det ikke bare hober sig op og aldrig bliver brugt. Jeg kan godt lide tanken om at et andet menneske kan bruge det – blive glad for det. Ligesom jeg selv handler både genbrug og secondhand – tøjet får nyt liv og giver nye smil. Hvis det ikke er til at sælge giver jeg det væk eller aflevere det i en genbrugsbutik/tøjcontainer. Intet brugbart ryger i skraldespanden. Jeg har også besluttet mig for at lære at sy, så jeg selv kan genbruge og skabe nye ting. Det handler ikke kun om at genbruge men også at genskabe – og det er der hvor jeg virkelig beundre Sissel Edelbo.

Jeg er faktisk vokset op med genbrug, min mor tog altid min søster og jeg med rundt i genbrugsbutikker/på loppemarkeder, hvor vi kunne slå os løs med de høje damesko og flotte kjoler. Jeg tror det er derfor det ligger mig ret naturligt at genbruge.

Indlægget er sponsoreret af Sissel Edelbo.
Share:

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.