Hej girls! Internettet er ikke det bedste på vores hotel, men jeg har endelig fået uploaded nogle billeder, så i kan se Paris smukke gader og stræder. Jeg er fuldstændig forelsket i arkitekturen her, når man kigger rundt er der smukke bygninger så langt øjet rækker. Vi bor i Marias kvarteret, tæt på en masse skønne butikker, alt fra Chanel til små sjove vintage shops. Jeg har fået købt lidt hernede, som i kan se på instagram @fashionpost.dk. Og så har vi selvfølgelig fået nydt en masse friske croissanter og god kaffe på de små cafeer hernede. Jeg laver helt sikkert min egen lille Paris guide når jeg kommer hjem, med anbefalinger på de bedste steder vi har været. Den kan i godt glæde jer til!
BONJOUR PARIS!