EN PERLE I THY

Helt ude hvor kragerne vender, midt under høje bøgetræer og omgivet af bondegaardsdyr ligger denne skønne hytte. (Faktisk to). Vi besøgte en af hytterne en weekend, mig og min lille familie.
Det var en tur fyldt med hygge, nærvær og dybe vejrtrækninger – det kan nemlig noget helt særligt at vågne op udsigten af træer og lysglimt der kommer ind i mellem. Stedet ejes af Lilly & Eskild, som er tredje generation som er ved at overtage den hyggelige gård, som hytterne ligger ved.

Hytterne ligger side om side, hvor deri mellem er et toilet. Der er bålplads og skønne områder med siddepladser til rådighed – for ikke at tale om den skønne køkkenhave. Vi var så heldig at smage nogle af de første modne radisser.

Det er muligt at bestille det skønneste mad på gården, de har nemlig deres eget lille økologiske landbrug. Vi benyttede os selvfølgelig af chancen både i form af den skønneste brunch og senere en omgang tarteletter, høns i asparges. (og det gjorde mig altså glad, at de også brugte gulerødder og ærter deri, som min egen mor altid har gjort).

På garden er der grise, høns, gæs, kaniner og så ejer de kødkvæg. som er ude at græsse en gang i mellem – sidst men ikke mindst den sødeste hund Monty på hele 13 år. Han måtte gerne tage med os hjem.

Vi havde to skønne overnatninger i hytten og naturen i Thy er jo fantastisk! Vi besøgte et par loppemarkeder, klitmøller, Nørre Vorupør, Thisted by og kørte omkring Jesperhus Blomsterpark på vej hjem. Der er masser af muligheder for at se lidt og have barn/børn med.

Dette sted har mine varmeste anbefalinger og i kan finde det lige hér.

/ Ida

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.