CHLOÈ STORA

En inspirerende fransk lady, Chloé Stora har fanget min opmærksomhed. Franskmænd kan bare noget indenfor mode, men Chloé har ramt plet i mit modehjerte.

Hendes brand med samme navn har eksisteret siden 2008 og hun startede faktisk med at designe bukser og skabte brandet “My pants”. Da hun startede sin jagt i Paris for at finde de perfekte bukser endte hun i et par herre bukser, da hun godt kunne lide det maskuline touch. Hendes motivation var den fustration vi alle kender når vi står foran klædeskabet og alt bare ikke sidder som det skal. I dag designer hun alt til garderoben og hun har et skarpt øje for smukke detaljer og materialer. Hun designer alt det hun selv manglede i garderoben og mere til. En af hendes stærkeste sider er mix & match, alle hendes styles kan sammensættes på forskellige måder og hun er ikke bange for at blande matrialer, farver og mønstre. Det giver et eksklusivt og meget personligt look, synes jeg.

Mærket kan købes hos Blue and Berry, som altid er klar til at rådgive og hjælpe. Jeg kan i hvertfald mærke at det er et brand som jeg vil holde øje med.

XOXO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.